Kategori: Rejser og Ferie

  • Kør selv ferie med familien – 6 gode råd til at få tiden i bilen til at gå som en leg

    Kør selv ferie med familien – 6 gode råd til at få tiden i bilen til at gå som en leg

    Når man skal på kør-selv-ferie med sin familie, så virker det umiddelbart som en rigtig god ide. Man får set en masse smukke landskaber i Europa, og så er det desuden en mere grøn måde at rejse på, end hvis man eksempelvis vælger at flyve. Men en masse mennesker samlet i en lille bil kan også være lidt overvældende, hvis man ikke har forberedt sig nok.

    Så derfor kan du her få nogle gode råd til, hvordan man kan få tiden til at gå, når man er på kør-selv-ferie med sin familie – og ellers er der også flere tips til at planlægge kør selv ferien her. Så burde det gå nemt som en leg at være på køreferie med familien.

    Gode playlister – måske endda en musikquiz

    Først og fremmest så kan god musik være en rigtig god måde at få tiden til at gå på. Først og fremmest så er det sådan, at musik ofte kan udfylde et kedeligt tomrum – når radioen spiller en masse gode sange, som alle kender og holder af, så føles det ikke som om at tiden går lige så langsomt. Det kan altså være en glimrende form for underholdning, som faktisk ikke kræver så meget af nogen. Så handler det egentlig bare om at sammensætte en playliste med sange, som alle i familien kan være med på.

    Hvis man gerne vil lave musikken om til en form for mere underholdende aktivitet, kan man også vælge at lave en lille musik quiz. Det er måske ikke alle, der lige magter det eller synes, at det er nødvendigt, men det er faktisk en rigtig god fælles aktivitet for alle passagererne i bilen. Og sådan en quiz behøver desuden ikke at tage særligt lang tid, så det burde være nogenlunde ligetil.

    En lydbog, som alle vil følge med i

    Hvis man ikke synes, at man kan klare hele kør-selv-ferien med blot at høre musik, så findes der jo faktisk andre former for lyd, som kan være underholdende på andre måder. Der er eksempelvis lydbøgerne, som også er helt oplagte at kigge nærmere på inden en bilferie.

    Man kan eksempelvis downloade en eller flere lydbøger, som man ved vil passe til nogenlunde alle aldre. Så kan hele familien sammen sidde og lytte til den samme historie, og det er der altså også noget hyggeligt over. Og igen er det en form for underholdning, der ikke kræver det store af nogen – det er egentlig bare med at læne sig tilbage og nyde en rigtig god historie, som man derefter kan snakke om sammen, hvis man har lyst.

    Mulighed for at se film

    Hvis der er nogle lidt yngre børn med på bilferien, eller det generelt er en familie, som har brug for flere forskellige former for underholdning, så kan man også gøre det muligt at se nogle film på bilferien.

    Man kan for eksempel få en form for dvd-afspilleren, som sættes fast på bilsæderne, og her vil det altså være muligt at se nogle gode film – og det er jo en rigtig god form for underholdning for de lidt yngre, som måske godt kunne begynde at kede sig lidt over kun at høre musik eller lytte til lydbog.

    Og hvis man ikke har nogle af den slags smarte dvd-afspillere til bilsæder, så er det også muligt blot at sætte en film på en telefon eller tablet, da det måske er lidt mere tilgængeligt. Det er i hvert fald værd at overveje den mulighed, hvis man rejser med nogle børn, som man ved har svært ved at sidde stille uden underholdning i så lang tid.

    Husk at medbringe masser af snacks

    Noget andet, som ikke så meget er en aktivitet, men som ligeledes er ret vigtigt at tage højde for, når man planlægger en længere kør-selv-ferie for hele familien, er selvfølgelig snacks. En masse mennesker i en lille bil, måske er der endda en del børn i blandt, kan meget nemt gå hen og gå grueligt galt, hvis der pludselig er for mange der bliver sultne eller går sukkerkold.

    Ofte bruges ordet “hangry” faktisk om, at man bliver lidt småsur eller irriteret, fordi man netop mangler noget at spise. Og lige netop på en køreferie vil det nok ikke være det mest behagelige, hvis der hele tiden er en eller flere, som er hangry.

    Derfor kan med fordel sørge for at have en masse forskellige slags snacks med – det kan både være slik, frugt, kiks, chokolade og hvad man nu ellers er til. På den måde kan man selv i en lang kø eller lignende vide sig sikker på, at der i hvert fald ikke er nogen dårlige miner, fordi nogen mangler mad eller drikke. Så godt med snacks er utroligt vigtigt.

    De gode gammeldags billege

    Noget, som naturligvis er et kæmpe must på kør-selv-ferien, og som typisk også er et hit blandt både ældre og yngre, er selvfølgelig billege. Og der er heldigvis mange af dem.

    Nogle af de billege, som eksempelvis er ret normale kunne være “spørgsmål til professoren”, som egentlig bare går ud på, at der er en person, der tænker på en kendis, et dyr eller noget i den stil, som de andre så skal gætte på ved at stille spørgsmål, som kan svares på med enten ja eller nej.

    Ellers er der også nogle forskellige lege, som involverer omgivelser, for eksempel at spotte biler i en bestemt farve eller at tænke på noget, som man kan se ud af vinduet, som de andre derefter skal gætte. Ellers er det også altid hyggeligt med nogle gåder, vitser og hvad man nu ellers kan af sjove lege, som kan udfoldes på meget lidt plads. Det er også en mulighed at opfinde sine egne billege.

    En lur er selvfølgelig også tilladt

    Til allersidst er det selvfølgelig også vigtigt at nævne, at man jo også sagtens kan tage sig en lille lur. I det førnævnte er der blevet listet en masse aktiviteter og lignende, som kan gøre det mere underholdende at være i bilen i så lang tid ad gangen, men som de fleste nok ved, så kan tiden også gå utroligt hurtigt ved blot at tage sig en lille lur.

    Det vil selvfølgelig være en smule ærgerligt, hvis man sover hele bilferien væk, men man kan da i hvert fald se det som en mulighed for at blive ekstra frisk og veludhvilet – det er måske særligt forældrene, der kan få gavn af nogle små lurer i løbet af køreturen. Det skal dog lige nævnes i den forbindelse, at personen der kører bilen helst ikke skal tage en lur – det er udelukkende et råd til dem, der ikke har det store ansvar for at få bilen frem til den endelige destination.

  • Med hele familien til Sardinien – sådan får I den sjoveste ferie

    Med hele familien til Sardinien – sådan får I den sjoveste ferie

    Et af de mest populære ferielande blandt danskere, er uden tvivl Italien. Det er der selvfølgelig flere forklaringer på, hvorfor det lige er tilfældet. Italien er nemlig et stort land – både geografisk og befolkningsmæssigt. Der er mange forskelle regionerne i mellem på det kulturelle plan. Det gør også at man kan få nogle vidt forskellige rejseoplevelser alt efter om man rejser til Apulien nede i “hælen” eller rejser til Gardasøen i Norditalien, som i særdeleshed er et populært turistmål for solhungrende danskere. Der er dog en række forskellige regioner, byer og landskaber der kan være værd at se. 

    Vær åben for nye oplevelser

    En af grundene til at man rejser, er at få nogle nye indtryk og oplevelser. Sådan er det formentlig også for dig. Her kan Italien være et godt valg. Øen Sardinien er en smuk og frodig italiensk ø. Her kan man få rigtig sommerstemning, men man vil samtidig også opleve det autentiske Italien, som man ikke skal snyde sig selv for.

    Det er ikke en destination, som er så kendt herhjemme, men Sardinien er blandt andet et sted hvor italienerne selv ynder at holde ferie. Det må næsten være et kvalitetsstempel i sig selv. Hvis ikke det er nok til at overbevise dig, så kan du bare prøve at finde billeder af Sardinien på nettet. Der er en storslået natur og nogle hyggelige kystbyer, som er værd at kaste et blik på. 

    Saml informationer for at få den bedste oplevelse

    Når man skal på ferie, så kan det være godt at lave lidt research om området på forhånd. Det gælder selvfølgelig ikke, hvis det eneste der tæller for dig er at ligge ved poolen eller stranden. Er det tilfældet, så er det naturligvis også helt okay – det er også en rigtig god måde at stresse af på. Vil man derimod gerne mærke noget til den lokale kultur, de lokales madvaner og hvad der ellers gør området til noget særligt, så bør man lave noget research inden man tager afsted.

    På den måde sikrer man sig at man har lidt viden om området allerede inden man ankommer. Det kan være en rigtig fin måde at gøre det. Omend det er fysiske bøger om området i form af “Politikens turen går til” eller artikler og blogs på nettet, så kan det være gode kilder til ny viden. 

    Rejs med familien til Sardinien 

    Hvis du gerne vil opleve noget nyt, så kan det være det helt rigtige med en ferie til Sardinien. Med en ferie til Sardinien får I nemlig en på opleveren. Hvis man er typen der godt kan lide at vende tilbage til den samme destination hver sommer, fordi man får en vis tryghed ved at gøre det, så er det selvfølgelig bare det man skal. Vil man i stedet gerne ud og opleve nye områder og kulturer, så kan Sardinien være et fedt valg.

    Det er ikke det typiske valg blandt danskere, så man kan måske også få en ferie på nogle lidt andre vilkår end man er vant til. Det kan være godt for en at udvide ens horisonter lidt. Det kan man også gøre sig nogle tanker om inden man bestiller ens næste ferie. Tag derfor til Sardinien med familien hvis du gerne vil give dine børn en stor oplevelser og nogle minder som de vil tage med sig. 

    Det forunderlige Italien

    Forskellene i Italien er store. Der er særligt en forskydning mellem Norditalien og Syditalien. Det drejer sig om kulturelle forskelle, men i høj grad også om økonomiske forskelle. Sardinien er en ø i Middelhavet og er bestemt ikke i blandt de rigeste regioner i Italien. Det gør dog ikke spor når man besøger landet som turist. Der er rent og pænt og man bliver taget godt imod af øfolket. Hvis man ønsker at opleve det autentiske Italien, så kan Sardinien varmt anbefales. Det vil helt sikkert gøre indtryk og give nogle minder, som man ikke lige glemmer igen. 

    Forbered ferien i god tid

    Hvis man er besluttet på at skulle til Sardinien og har bestilt rejsen, så er man selvfølgelig nået rigtig langt i processen. Det vil dog være godt at lave lidt ekstra benarbejde inden man sætter sig på flyet. Det kan eksempelvis være at man lægger en slagplan for hvad man gerne vil opleve på Sardinien. Der er nogle særlige områder og byer, der kan være værd at tage til.

    Hvis man finder noget, som man føler man bare skal opleve, så kan det være godt at notere sig det inden man tager afsted, så man ca. ved hvad man skal nå at se. Så er chancerne for at man får det set nemlig også større. Det kan være en god måde at gøre det på, så man ikke pludselig sidder på flyet på vej hjem uden at have set det man virkelig havde lyst til. 

    Alt det praktiske

    Det praktiske er også noget der bare skal være styr på, så man er fri for at stresse alt for meget over det. Det er alt fra at huske passet i lufthavnen, flybilletterne, det rigtige fodtøj, men også om man skal leje en bil i lufthavnen. Det kan nemlig for mange være en god idé at låne en bil, hvis man vil rundt og opleve øen.

    Det gør selvfølgelig ferien lidt dyrere, hvis man skal leje en bil. Bilen giver dog også noget frihed, så man selv har et transportmiddel til rådighed. På den måde bestemmer man selv hvornår man skal køre ud på øen og hvor man kører hen. Det kan være rigtig rart at have den frihed. Så er man også fri for at tjekke busplaner og være tvunget til at nå den sidste bus.

    Se frem til ferien

    Inden man skal på ferie, så skal man jo helst begynde at glæde sig. Det er en rigtig rar følelse at kunne se frem til en ferie. Hvis man har valgt en destination og læst op på destinationen, så vil man formentlig glæde sig endnu mere til ferien, end før man begyndte at undersøge det nærmere. Hvis man samtidig har nogenlunde godt styr på de praktiske forhold, så er man også fri for at skulle tænke for meget på de stresselementer det kan indebære.

    På den vis giver man sig selv de bedste forudsætninger, for at glæde sig til ferien. Samtidig vil en spændende destination som Sardinien også give en noget andet. Ved at vælge en destination, som man ikke har besøgt før, så glæder man sig også på en anden måde. Man får selvfølgelig ikke den samme tryghed, som man gør ved steder man har været før, men Sardinien er ikke desto mindre en rigtig god destination.

  • Sommerferie med familien – 5 forslag til børnevenlige destinationer

    Sommerferie med familien – 5 forslag til børnevenlige destinationer

    Når vejret bliver varmere og sommerferien nærmer sig, er der ofte ikke noget mere fristende end tanken om sand mellem tæerne, lyden ad de blå bølger og en is i hånden, samt tanken om et velfortjent afbræk fra den ellers travle hverdag hvor man kan bruge tid med sin familie.

    Måske ønsker man at tage sydpå for at nyde varmen, nyde ferien i de danske omgivelser, eller noget helt tredje, hvor det samtidigt kan være svært at finde et sted, hvor der er noget for hele familien. Herunder får du 5 forslag til børnevenlige destinationer, så du kan tage hele familien med på en uforglemmelig sommerferie.

    Gardasøen

    Gardasøen er en oplagt mulighed til et sted at holde sin sommerferie, hvor både børn og voksne er i fokus. Gardasøen som vel og mærke ligger i Italien, er Italiens største sø, hvor der ligger mange campingpladser og hoteller langs bredden. Du befinder dig samtidigt i et fantastisk område tæt på hyggelige byer, hvor du samtidigt har mulighed for at tage på dagsturer ind til Venedig og se en by i vand, hvor man kan tage en sejltur rundt i kanalerne, eller måske ønsker du at tage en tur ind til Verona for at opleve, hvor den famøse historie Romeo og Julia, skrevet af Shakespeare, udspillede sig.

    Ønsker man derimod blot en badeferie med hele familien, er Gardasøen også den helt perfekte mulighed for ren afslapning. En oplagt mulighed kan være at slå sig ned på en af de mange campingpladser, hvorpå i kan tage en dukkert i poolen, og hvor man ofte finder underholdning for både store og små.

    Santorini

    Tag børnene med til middelhavets smukkeste ø. Den græske ø Santorini byder på de mest fantastiske oplevelser, hvor du er omgivet af de famøse hvide kalkhuse med det blå tag. Her finder i strande med sort lavasand, hvor i kan bruge flere dage ved vandet, få jer en dukkert og nyde den varme sol.

    Santorini byder desuden på et udvalg af seværdigheder, hvor den forbløffende natur og det dramatiske landskab nok er det mest i øjenfaldende vartegn, som man har muligheden for at udforske. Du finder her også idylliske små landsbyer, der er værd at tage et kig forbi, hvor hele familien samtidigt kan nyde godt af shopping og diverse restauranter. Se og læs mere om rejser til Santorini og book jeres næste sommerferie allerede i dag!

    Østrig

    Ønsker man at naturen og omgivelserne skal være omdrejningspunktet for familieferien, er Østrig den oplagte mulighed. Østrig har en fascinerende kultur, der er spændende for både børn og voksne at gøre sig klog på, hvor naturen virkelig kommer i fokus.

    Man har her mulighed for at udforske de fantastiske parker og naturområder med enestående dale, vandfald og søer eller tage familien med på en helt igennem fantastisk vandretur hvor de høje bjerge pryder horisonten. Man kan samtidigt også sagtens finde plads til shopping og lækre måltider i nogle af Østrigs charmerende og historiske byer.

    Stockholm

    Stockholm er en perfekt mulighed for dig, der ønsker at tage familien med på en storbyferie, hvor der samtidigt er plads til at børnene, kan tage del i det sjove, uden at skulle hives rundt gennem trafik, folkemængder og shoppingture, der måske ikke lige ligger øverst på listen over, hvad de helst vil bruge sommerferien på. Stockholm er, som en af de mindre storbyer, en fantastisk mulighed for at i kan tage på sightseeing og udforske en by med liv og muligheder.

    Der findes her flere forlystelsesparker og museer, hvor du også kan tage børnene med på en spændende sejltur eller kanalrundfart, hvor man kan stå af og på ved de forskellige attraktioner. Stockholm er perfekt til dig, der ønsker en ferie for både store og små, med oplevelser og kultur på høj plan.

    Bornholm

    Skal ferien foregå i Danmark, eller er man blot åben for forskellige ideer, hvor naturen og den klassiske skønhed spiller en stor rolle, rykker Bornholm hurtigt op på toppen af listen. Bornholm er en sand dansk ferieø, hvor der er noget at se og lave for hele familien. På Bornholm finder du en enestående natur, charmerende byer, historiske ruiner og meget andet. Bornholm kendes også som klippeøen og solskinsøen, hvilket også ligger op til at den smukke natur bestemt er et ‘must’ at udforske, hvis man vælger at ferien går hertil.

    Du finder fantastisk klipper, Ecco dalen og rokkestenen, der er nogle af Bornholms mest kendte vartegn, som både børn og voksne kan nyde godt af. Samtidigt kan man tage en tur forbi Hammershus og se de flotte ruiner og resterne af den forhistoriske fortælling, der har udspillet sig på stedet. Til sidst er det en oplagt mulighed at nyde en gåtur i de charmerende bornholmske byer, med en krølle bølle is i den ene hånd og børnene i den anden.

  • Keder børnene sig på ferien? Her er 7 sjove aktiviteter I kan fordrive tiden med

    Keder børnene sig på ferien? Her er 7 sjove aktiviteter I kan fordrive tiden med

    At bruge alle 365 dage samme sted, kan forårsage økuller hos mange. Trænger I til en afbræk på hverdagen, er det at tage på ferie den oplagte mulighed for danskerne.

    Med børnenes ferie nærmende, kan I allerede begynde at tænke over den næste feriedestination; skal det være storbyferien, den store oplevelse i naturen, ferien ved poolen eller noget helt andet? Uanset hvad I vælger, handler det om at I får nogle gode oplevelser og du, som forælder, også får slappede af.

    Rejser du med små børn, kan det være svært at ikke at være på dupperne hele tiden. Har børnene en masse krudt og keder sig, kan I finde inspiration til sjove lege og aktiviteter til hele familien her.

    Bræt- og kortspil

    At spille bræt- og kortspil er og forbliver altid de klassiske og hyggelige aktiviteter, I kan lave sammen som familie. Indenfor brætspil er muligheder uendelige, og derfor kan man altid finde et spil passende til børnene uanset alder.

    Har du meget små børn med på rejsen, er det nok bedst at forholde sig til de mere simple spil som Ludo eller en omgang Fisk. Rejser du derimod med større børn, kan I nemt fordrive tiden med mere strategiske spil som Skak, Matador eller Trivial Pursuit.

    Den sikre løsning er dog Uno, som alle, uanset alder, kan være med på.

    Lav en ferie-scrapbog

    Scrapbog er ikke kun sjove at lave, men også hyggelige at have til at opbevare alle ens minder. I kan med fordel lave en scrapbog til ferien, så I altid kan kigge tilbage til jeres gode oplevelser.

    For at personliggøre scrapbogen og gøre den endnu mere speciel, kan I indsætte andet end kun billeder; det kunne være alt fra en flot sten, I har fundet eller en tegning af feriens omgivelserne lavet af jer alle eller børnene.

    Tiden fordrives nemt, når man sidder koncentreret og optaget i deres kreative projekter.

    Vandkamp

    Tager I på ferie et varmt sted, er det oplagt at I skal finde vandpistolen frem og have en vandkamp. Der er ikke noget stærkere end en vandkamp, der kan bringe ens legehjerte frem. Gør en oplevelse ud af det og giv den fuld gas med vandspande og vandgeværer.

    I kan også bruge vandballoner – her skal I bare huske efterfølgende at rydde alle de små plastikstumper op så I ikke efterlader dem på jorden.

    Er I mange, kan I opdele jer i hold og lave regler – og er I få, kan det bare være alle mod alle. Med en god vandkamp, kan I være sikker på at få brændt en masse krudt af og samtidigt grinet en masse.

    Lege med bolde

    Tiden kan altid fordrives med en bold – uanset om man er til sport eller ej. Er fodbold ikke lige jeres kop te, findes der mange andre boldspil, I kan vælge imellem. Køber I en skumbold, kan I lege stikbold.

    Er I mange til at deltage og arealet er til det, kunne Høvdingbold være en sjov mulighed. Med boldlege er der selvfølgelig nogle standardregler, man skal forholde sig til – men lad det ikke begrænse jer til at selv lave egne tilføjelser eller versioner, som gør legene mere morsomme.

    Gemmeleg

    Endnu en klassik leg er gemmeleg. Er jeres feriebolig eller udeområde stort, kan I med garanti fordrive tiden med at finde sjove og kreative gemmesteder.

    En god påmindelse vil være at afgrænse området for hvor man må gemme sig, og udforske området inden I går i gang, så ingen farer vildt under legen.

    Gæt og grimasser

    Udfold jeres evner i skuespil i en omgang Gæt og grimasser. Legen er meget simpelt og kan leges alle steder; det eneste I skal bruge, er papir og blyant. På papirerne skriver I en række forskellige aktiviteter ned, som en deltager skal mime.

    Eksempelvis kan en opgave hedde: en mand taler i telefon, mens han går over en bro. Det kan være en god idé at aftale sværhedsgraden af mime-opgaverne, før I begynder – ellers er det kun fantasien, der sætter grænser.

    Det er mest optimalt at spille Gæt og grimasser, hvis I er nok personer til at dele jer op i hold og konkurrere mod hinanden.

    Origami

    Tiden fordrives nemt, når man er i det kreative hjørne. Origami er en japansk papirfoldekunst, hvor man folder et stykke papir til, det eksempelvis ligner en ting eller et dyr. Nogle mønstre er nemmere at folde end andre – for eksempel er tranen et af de nemme og populære mønstre.

    For at finde vejledning til foldningen eller blot sætte gang i kreativiteten, findes der masser af læsevenlige guides på internettet, som er lige til at finde.

Indhold